Forside Salmer Den herlige frihed i Kristus
Den herlige frihed i Kristus Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 30. oktober 2019 10:06


Mel.:  Aleneste Gud i Himmerig...  (DDS 435)

I Kristus, Guds Søn, jeg ser mig fri,
jeg fri er ej andre steder,
thi jeg uden Ham er bundet i
ak, bare mit køds muligheder,
for det kun det onde begære vil,
det from hellighed ej fører til,
sålænge kun Sinai gælder!

Derfra jeg i Kristus er forløst,
i ordet Ånden det viser,
Han hvisker til mig om Kristi trøst,
for hvilken jeg Ham nu lovpriser!
Når af alt mit eget jeg er kørt træt,
til nåden jeg holder mig da tæt,
hvor frigjort jeg atter kan ånde!

Nu lever jeg med den Åndens  vind,
der blæser, hvorhen den lyster,
med Kristus Han fylder nu mit sind,
mens frugter jeg for Ham snart høster!
Det hænder, når syndere ta´r imod
Hans frelse ved Hans det dyre blod,
hvorved al vor synd Han udsletter!

30.10.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)