Før vi aner det, tales der igen om jul.  Personligt er jeg glad for de mange gedigne julesalmer i vor salmebog, ej mindst for Brorsons bidrag.  Han er jo kaldt for julens salmedigter.

I det såkaldte juleevangelium i Luk. 2 står der bl.a.::  "Da de havde set det (barnet Jesus), fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn."  v. 17.

Da slog det mig igen, at allerede her "udfordres" vi til det, som også skal være parolen i vort liv, så sandt  også vi i Jesus Kristus har set det største, det går an i livet at se, nemlig frelsen for fortabte i Guds evige Søn.

Der står, at de fortalte om det.  Grundordet på græsk ("gnorizo") betyder  "at gøre kendt", og sådan er det også oversat i  den eng. Bibel.  De gjorde kendt, hvad de selv var blevet gjort kendt med.  Det er også vort kald.  At kende Kristus og gøre Ham kendt bør være vort enkle motto.

Da slog det mig:  Hvordan blev jeg selv kendt med  Jesus Kristus?  Var det ikke ved at få Ham fortalt af andre, som selv af andre havde fået Ham fortalt?   Jo, sådan var det.  Det skete ikke ved, at nogen stak mig en Bibel i hånden og sagde:  "Læs den!"  Men jeg mødte et menneske, hvis udstråling selv var en levende Bibel.  Ham glemmer jeg aldrig.
 
Sådan behagede det Herren at virke i mit unge liv.  Og sådan skal jeg selv få lov at gøre Ham kendt for andre. 
Svenskeren Lina Sandell synger:

Sig dem blot, hvad du har fundet/ tal blot om, hvad selv du så,/ om Hans nåde uden lige/ kærligheden til de små!

Tilbage til hyrderne og dermed til dig og mig.  De var foreløbig kun hyrder og tog ikke på sig en speciel præstekjole el. lign. 
Hverdagstøjet passede godt til deres hverdagsevanglium i et jævnt hverdagssprog.

Jeg blev så glad, da jeg for ganske nylig hørte om kristne venner, der havde slået et telt op midt i København med bibler og litteratur for  udelukkende for at gøre Kristus kendt og evt. bede med frelsessøgende.

Ja, de har, forstå mig ret, et juleevangelium at gøre kendt hele året!

14.10.19 - jn