Forside Salmer På slagmarken
På slagmarken Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 12. oktober 2009 01:30



Mel.:  Giv mig, Gud, en salmetunge…


Op min sjæl, lad dig ej trykke,
Lad i Ånden dig henrykke
I vor Herre Krist!
Her en stilling du kan nyde
Og i lovsang glad udbryde
Uden mislyds brist!

Herrens rustning at iføre,
Må vi her i troen gøre
Som Guds hær på jord,
Sjælefjenden ej sig dæmper,
Vi mod onde magter kæmper,
Sværdet er Guds ord!

Bønnens slagmark er den scene,
Hvor du oftest helt alene
I en trosstrid står!
Ingen må din kampånd stække,
Thi din bøn kan langt ud række,
Meget den formår!

Vær beredt til alle tider,
Selv når modgangsvinden bider
Ej at være fej
Mod den Frelser, som dig kaldte
Og til vidne dig udvalgte
Om Hans frelses vej!

Må vi følge Hyrdens stemme
Og i stilhed at fornemme
Herrens velbehag!
Ved sit ord vil Gud os lede,
Han vil sine vinger brede
Over os i dag!

23.5.09

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)