Forside Artikler Sjælevinder-visdom
Sjælevinder-visdom Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 12. september 2019 07:42



"Den vise fanger sjæle."  (Ord. 11:30)

Der står ikke, at den, som har mange penge, fanger sjæle,- eller er scenevant, slagfærdig, veltalende, dygtig til at debattere, osv.

Denne åndelige visdom må gives:  "Men om nogen af jer mangler visdom, da må han bede til Gud, som giver alle og uden bebrejdelse, og så skal den blive ham givet."  (Jak. 1:5).  Den er ikke som verdslig visdom.  En god prædikant er ikke altid en god sjælevinder.

Dette vovede en ven af os engang at sige ved en privat sammenkomst, hvor han delte med os sine sjælevinder-erfaringer.  Han og jeg kom begge fra samme firma, og han vidste, hvad det vil sige at fange sjæle i praksis.
Han inviterede dem til et ugentlig samtale-samvær m. andre interesserede, hvor ordet var frit efter et kort oplæg fra Bibelen (det var Joh.ev.) samt en fællessang.  Det gjorde han med et par andre troende brødre, og mange blev vundet eller "indfanget" på den måde.

Han havde begge ben på jorden, var ikke salvelsesfuld, men var udæskende og provokerende, dog i en god ånd.  Da var det, han sagde:  "Vidste I, at mange prædikanter duer ikke som sjælevindere?"

Jo, det vidste vi , og vi vidste også, hvor hjælpeløse vi selv var som sjælevindere, selvom vi gik til mange møder.   Jeg blev ydmyget som ganske ung, da en amerikansk ven mand m. virke i DK, spurgte, om jeg havde vundet nogen Kristus.  Åh nej, ikke på det tidspunkt, "men jeg tror, du skal forvente det", svarede han og viste mig gode bibelord, der handlede om det.  Herren havde sendt ham på min vej,  og havde jeg ikke mødt ham, ville jeg måske resten af mit liv være gået i kirke el. til møder for at blive "opbygget", men uden med virkelig nød for fortabte sjæle.

"Den vise fange sjæle."  Den vise, står der.  Sjælevindere er ikke en massebetegnelse, men gælder den enkelte adskilt fra mængden.  Ja, må du og jeg være en sådan enkeltperson.  Nede på gulvet.  I øjenhøjde. Og med kærlig opfindsomhed.

12.9.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)