Forside Salmer I front imod tidsånden
I front imod tidsånden Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 07. september 2019 08:49


Melodi:  Vi bor ej her, vi blot hernede gæste...

Tidsåndens hovmod har de idealer,
der vil detronisere Himlens Gud,
og mod Hans ord de som gudløse taler,
så gudløsheden de kan leve ud!

På TV de morbidt en masse siger,
ja, trodset ses i deres minespil,
de åbent Herrens majestæt bekriger,
mens selv de undergangen stunder til!

Højt hyler de i kor alt det, de magter:
"Vi er vor egen gud og djævel med!"
De ægteskabets troskab ringeagter
med såkaldt frisind og fri kærlighed!

De valget truffet har som ateister,
men ind for Gud de komme vil til kort,
når deres livstråd uden varsel brister,
og til fortabelse de må gå bort!

Selv vil jeg på min varde stå i striden
med dette Guds ultimative kald:
O, lad dig vække endnu her i tiden
til evig frelse trods dit syndefald!

Med gudsfrygts skin o lad dig ikke nøje,
se til du bli´r af hjertet ret omvendt,
så den korsfæstede du har for øje
og blive med Ham som din Frelser kendt!
7.9.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)