Forside Artikler Den største glæde næst efter selv at være frelst!
Den største glæde næst efter selv at være frelst! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 05. september 2019 08:38


Større glæde har jeg ikke end at høre at mine børn vandrer i sandheden! (3. J.br. v.4)


I 2017 behagede det Herren at frelse en ung iraner, 34, single, ex-muslim,  - ja, uden komplikationer.  I Næstved.  Det skete næsten for let!  Han besøgte mig i tirsdags på et kort visit, men har ellers foreløbig ophold på en flygtningelejr på Bornholm. Åh, hvilket gensyn!

Han smilede glad, da jeg sagde:  "Jamen du er jo mit åndelige barn!"  og vi fik dyrebare minutter sammen med samtale omkring det nye liv i Jesus Kristus og vort forhold til Guds ord.  Vort lille samvær "åndede" af  livgivende fællesskab, og vi havde til sidst en fin bedestund sammen.

Da tænkte jeg på ordet fra 3. Johs.br. og fik bekræftet, at ikke blot havde den unge mand taget imod evangeliet, men levede også i dets sandhed!

Og jeg tænkte på dengang, jeg som 20-årig efter endt militærtjeneste i Tyskland blev præsenteret for en ung amerikaner fra organisationen "Navigatørerne".  Han hed Bob og spurgte, om jeg nogensinde havde ført et andet menneske til Kristus.  Det kunne jeg ikke sige, jeg havde, men kendte pludselig en stor sorg derover.  Han prøvede at opmuntre mig.

"Men det tror jeg, du kan forvente", svarede han og viste mig ord fra Bibelen, der handlede om at blive "menneskefisker".  Mit unge liv var blevet "udfordret", men det gik langsomt op for mig, at jeg havde megen bibelkundskab, men nul erfaring som sjælevinder.  Der var også hos mig en god portion teologisk stolthed, jeg måtte frelses fra.

Meget er sket i mellemtiden.  Gennem ydmygelser og ofte stor fortvivlelse behagede det Herren at lade mig "indfange" mange sjæle, især i Norge, men også i andre lande.  Og nu sad en sådan dyrebar sjæl hos mig i tirsdags.  Da  tænkte jeg på både den unge amerikaner, Bob, og efterfølgende vækkelser, og jeg må idag bede påny med Habakkuk:  "Lad det ske igen!" (3:2, ny ovs.). For intet er så opbyggeligt som det!

"Jeg har intet med din frelse at gøre", sagde jeg til en ung skolelærer i USA, som jeg havde bedt med.  "Jeg har kun været en "pipeline" for Kristi evangelium!"  Findes der nogen større glæde næst efter vor egen frelse?

5.9.19 - jn

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)