Begyndt er nu september,
det mærkes alt for godt,
om kulde kræfter kæmper
med et skydække gråt!

Hver årstid er en gave
med hvert et nyt ansigt,
snart må vor prydehave
henslumre fredeligt!

Men vinterdepressioner
jeg vil ej vænnes til,
vårglade lovsangstoner
jeg heller synge vil!

Dem vil jeg ej fortrænge,
selv når med slud det sner,
på ordets grønne enge
det altid sommer er!

Så kom du årstid bare,
jeg tror, jeg er beredt,
om herfra jeg skal fare
dog ej livsmæt og træt!

Mit hjemland er det rige,
hvor skarer venter mig,
dér bli´r vi Kristus lige,
Han, som blev frelsens vej!

5.9.19 - jn