Skrevet af Jørn Nielsen
|
Lørdag, 31. august 2019 17:50 |
Mel.: Min død er mig til gode... (DDS 530)
Afslappet, ej akavet er denne sommerdag ved stranden og ved havet, som gi´r os stort behag! Kun lidt vi må os sole, hudfarlig er den kur, med vore foldestole vi nyder dog vor tur! "Privat!" en stemme råber fra ejerinden selv, på friplads dog vi håber herunder Himlens hvælv! Med kroppe fyldes stranden som var det fluepapir, sødt leger med hinanden små drenge og små pi´r! Ja, Enø har en masse livsgoder for enhver, som blot sig vil tilpasse dens sand med bare tæ´r! Det bedste ved det hele er havet åh så stort, som vil en rigdom dele, der kommer ej til kort! Og havet os påminder om nådens store dyb, som vi i Kristus finder, - selv mig, et usselt kryb! 31.8.19 - jn
|