Forside Poesi Dengang Na´man blev renset!
Dengang Na´man blev renset! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 18. august 2019 14:55

Melodi:  Da Israel ved Babels flod...

I Arams land ham Na´aman var
stormægtig, men i nød,
en pigelil ham gav det svar
om hans spedalske kød:

Gå til Israels profet
Gud har din spedalskhed set,
skynd dig hen dér, hvor profeten bor,
drag afsted til Israels land,
skynd dig til den rette mand,
men omsonst var pigens ord!

Han gik til Israels konge hen,
dér hjælp han dog ej fik,
han kunne ej ham rense, men
han til Guds mand nu gik!

"Bad din krop i Jordans vand!"
Men det gik mo
d hans forstand,
ej deri han ville stige ned,
men til sidst han vendte om
og til Jordans vande kom,
nu i troens lydighed!

Se, som et barn blev ren hans krop,
væk var al dårligdom,
han derfor nu til Gud så op,
til Ham han vendte om!

O, af den beretning lær,
har din egen sjæl du kær,
ej til Jordan, men til Ham gå hen,
ja, til Ham, som dig gør ren,
i Hans blod er redningen,
Kristus,  de fortabtes ven!


18.8.19 - jn

(Læs selv den gribende beretning i 2. Kg. 5:1-14)

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)