Melodi: Hyggelig, rolig... (DDS 411)
I denne ørken har jeg trods tørken livskildens vand, jeg deraf øser, det mig forløser, som det kun kan, intet som det vederkvæger min sjæl, ja, særligt nu, hvor det går mod dens kvæld!
Ej ritualer, sjælen husvaler i al dens tørst, ord, jeg inddrikker og mig opkvikker, er allerførst Skriften, som selv er af Ånden indblæst, og som min mor har som barn for mig læst!
Ensom blandt mange synger jeg sange til Herrens pris om al Hans nåde i overmåde, på enkel vis, bønnen mig iltrer med friskeste luft, og ordets have er fuld af dens duft!
O, ganske særligt Guds ord som herligt (Sl. 138:2) klæder Hans navn! Til det med iver vi hen os giver ta´r det i favn! Herre, for vidner du sendte til mig, tak de mig lærte om din sandheds vej! Heri jeg hviler, mens mig tilsmiler Hyrden fuldgod, på enge grønne med stunder skønne, vandrer min fod i Åndens samfund med dig, Herre Krist, som snart mig modta´r i Himmelen hist!
11.8.19 - jn
|