Forside Artikler Stum af smerte (Ezra 9:3)
Stum af smerte (Ezra 9:3) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 05. august 2019 07:16



Min til Himlen hjemgangne,  gamle ven, Rolf Svindland, Norge, som jeg i gamle dage har forkyndt det frelsende evangelium sammen med, var nok mere berørt af den åndelige situation blandt kristne end jeg i ungdommelig kådhed var.  Shame on me!

Tag ikke fejl, han var en munter og glad ven, men talte ofte i "mol" om tidens alvor.  "Der er kommet en alvorstone ind i mig liv, som de unge ikke forstår", husker jeg en tidl norsk frihedskæmper engang sagde på norsk TV.  En sådan alvorstone havde Rolf Svindland ind for Herrens ansigt og med hellig bæven.Den mangler i vor tids sorgløse kirke.

Min norske ven i Flekkefjord, som Herren iøvrigt brugte til manges omvendelse og frelse (bl.a. min egen hustru som 18-årig) udtalte engang:  "Jeg føler mig mere og mere beslægtet med profeten Jeremias."  Han tænkte især på profetens ensomhed.  "Ikke sad jeg og jubled i glades lag, grebet af din hånd sad jeg ene..."  (Jer. 15:17).  Dér er også jeg, håber jeg.

TV´s "deadline"-udsendelse i aftes handlede om såkaldt "kønsskifte", som iflg. et par af debattørerne børn bør have adgang til.  Jeg forfærdedes mildt sagt, ej mindst, da også de konservative, der står for "Gud, konge og fædreland, forsvarede den seksuelle vold på naturen uden dog at gå ind for den opreklamerede kønsskifte-kultur.  Vore politikere, hvad enten de er blå eller røde, har forkastet Guds love og styrer mod en sikker afgrund.

Jeg slukkede for TV - "stum af smerte", se Ezra 9:3 eller som der står i den engelske NEB-oversættele: "stum af forfærdelse" (dumbfounded)  Ja, må en sådan forfærdelse gøre det samme ved os, som den i kap. 9 gjorde ved Ezra, som den øjeblikkelige nød bringer på knæ.  Det samme skete i Neh. 9 og Dan.9. Måtte det også ske idag inden timeglasset er løbet helt ud.

"Før vækkelsen på pinsedag var der 10 dages bøn, men nu synges (læs: larmes) der istedet meget", husker jeg en skotsk forkynder sagde. 

Betimelige er den gudfrygtige bibelfortolker Matth. Henry´s ord:  "Når Gud har beredt noget stort for sit, fører Han dem først ned på knæ!

5.8.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)