Forside Artikler Forskellen på menneskers og Guds mandtal
Forskellen på menneskers og Guds mandtal Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 21. Juli 2019 07:51


Herren sagde:  "Gå hen og hold mandtal over Israel og Juda!"  (2. Sam. 24:1) -  "Satan...æggede David til at holde mantal over Israel!"  (1. Krøn. 21:1)

Som ung, nybegynder i bibellæsning forvirrede det mig at læse, at i det ene øjeblik var det Herren, der tilskyndede David til at holde mandtal, og i det andet var det Satan, der æggede David til det.  Det forstod jeg ikke.

En tåbelig teologisk kommentar forklarede det med, at de jøder, der havde skrevet historien, kunne ikke skelne mellem Gud og Satan.  Så gik jeg til en gudfrygtig bibellærer, som både jeg og min familje havde enorm tillid til, han hed Th. Mundus, og jeg spurgte ham:  "Er det rigtigt?"

Mundus tog mig til loven i DGT om sonepenge i forb.m. mandtal, dvs. en bestemt sum uanset social status.  "Den rige må ikke give mere, den fattige ikke mindre..." (2. Mos. 30:15)

Den evangeliske lærdom er idag klar.  Herren tæller kun dem med, der som fortabte syndere har stillet sig under Kristi forsoning.  Rom. 3:23-25.

Jeg sad for nylig og talte med et frikirkemedlem om omvendelsens og den nye fødsels nødvendighed.  "Er der nogensinde nogen, der har talt sådan til dig i de 2 år, du har været med"? spurgte jeg.  Nej, sagde han, men han hjalp til, så godt han kunne. Han var "med" og alligevel ikke med.

Kirkerne vrimler med den slags religiøse medløbere, og ingen taler noget alvorsord med dem om "sonepenge", dvs. om den personlige modtagelse af vor Herre Jesus som den fortabte sjæls eneste Frelser og Forsoner.

I gamle dage sang vi ofte dette kor i en vækkelsessang:  Der er frelse kun i Jesu blod alene/ vej til Himlen går jo om ad Golgata/ kom idag og lad dig helt med Gud forene/ du med fryd opleve skal din frelses dag!

Har du, min kære læser, oplevet en sådan frelses dag?  Jeg spørger ikke, om du tror på Gud, beder dit fadervor, går i kirke, er "med" i kirkeligt arbejde og hjælper til, men har du i dit hjerte fået Åndens forvisning om, at du som en fortabt synder er frelst i Kristus Jesus alene på grund af Hans forsoningsblod, og at din egen retfærdighed ikke er nok som sonepenge?

21.7.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)