Forside Poesi Mere end et digt
Mere end et digt Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 17. Juli 2019 11:55




Mel.:  Befal du dine veje,,,


Jeg er blandt mindste ånder
som ufuldbåren mand,
men lyriker-eliten
mig ej dupere kan,
thi ved Guds frie vilje
min sjæl trolovet blev
med evighedens tanker,
som Bibelen beskrev!

Som levende troskilde
jeg tror den sandheds bog,
der fra min ungdoms dage
mig mer og mer betog,
men være højt beundret
derop jeg når ej til,
dog i en verdensørken
Guds røst jeg være vil!

I verdslig lag der levnes
for mig kun liden plads,
mens jeg ved Kristus Jesus
mig føler vel tilpas,
mit liv på alle måder
ved Ham kun mening får,
og snart jeg fatter hisset,
hvad her jeg ej forstår!

Alverdens digterkonger
de kommer, og de går,
selv som aristokrater
de kun en tid består,
men frelsens liv i Kristus
er mer end døgnets digt,
der vel udleves ensomt,
men er uend´ligt rigt!

17.7.19- jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)