"Du er velkommen, hvis du ikke prædiker alt for meget!"  sagde en af skolekammeraterne fra Højdevangens Skole på Amager (se billede), hvor vi fik vor realeksamen i 1953.  Nu sås vi på Bytorvet i Albertslund, iøvrigt fuldt af muslimske indvandrere.

Hvorfor dette ønske om at se dem?  Svar: Jeg kom i håbet om, at mit fundne lys i Kristus ville skinne i mørket, men det godtoges ikke uden videre.  "Uanset hvad folk siger,, er jeg ikke religiøs."  Det var svært at forstå,  at der er forskel på at være religiøs og en Kristi efterfølger.

"De religiøse var Jesu værste fjender og er det stadig", fortsatte jeg, "men ikke toldere og syndere, og det er på det hold, jeg befinder mig!"

 Jeg "prædikede" ikke, men fik bl.a. sagt, hvad jeg havde sagt til min overkirug på Rigshospitalet, der hjerteopererede mig, at nuværende adresse bliver hinsides udskiftet  med en varig adresse.  "Hvordan kan du vide det?" spurgte Sonja, og det kom der så en lille ordveksling ud af.

Min kone havde betænkt dem sine smukke, hæklede hjerter, der gjorde lykke.  Af mig fik de den lille røde "hjertebog" plus andre ting.  "Grunden til I får "hjertebogen" er det ord, der står på side 5 (Joh. 3:16), og som var det ord, vor religionslærer gav os som afskedsord!"

Men jeg prædikede jeg ikke.  Og her sad vi så. Ungdommens smukke vårpragt var falmet med alderens slet skjulte skrøbeligheder. "I tænker vel meget på livets snarlige afslutning?"  spurgte jeg,  men blev straks lidt overstadigt  affejet, selvom mange af kammeraterne ikke lever mere og flere, inkl. mig selv,  går på gravens rand.

Der er noget helt specielt og rørende ved at mødes med den gamle realklasse, hvor jeg selv var ny i troen, og hvor mange gale streger endnu hang ved.  Så de kendte mig på godt og ondt.  Vi var 8 sportstrænede drenge og 26 yndige piger.

"Du skulle være præst!" sagde en af pigerne dengang.  Det morede jeg lidt mig over, da jeg på det tidspunkt ikke "skiltede" med min nye tro.  Nej, præst er ikke mit kald, men min talerstol i avisen når dog flere end samtlige præster her i byen.  Dog heller ikke i avisen prædiker jeg.  Jeg prøver blot ud fra en aktuel situation at give mit "bud" på den løsning og åndelige forløsning, jeg selv har fundet i Jesus Kristus.

Og endnu en tid håber jeg at få mund og mæle til at udbasunere det - til lands, til vands og i luften.

16,7,19 - jn