Mel.:  Stå fast, min sjæl, stå fast i Herrens krige... (DDS 632)

Den stærkest er, som svag sig selv kun føler,
men er ej vel tilpas blandt dem, der brøler
på flombelyste, kunstigt skabte scener,
hvor larm man tror, den os med Gud forener!

Dog ægte lovsang vi ej ringeagter,
Guds folk taknemmeligt den eftertragter,
nej, vi kan næppe nogen dag undvære,
hvor vi ej synge må til Herrens ære!

Syng da i hjemmet, gerne syng med flere,
lad dig af gode salmer inspirere,
men bliv "på gulvet", søg ej rampeskæret,
du nede ånder bedst og ubesværet!

Men er du bøjet ned af modløsheden,
da straks i bønnens løndom søg herneden
ny trøst og vederkvægelse i ordet,
og snart du er igen på lovsangssporet!

Den sang, som ud af mørkets krypter fødes,
den har den ægte klang, som gennemglødes
af Åndens ild og uden ydre fagter,
men er et værn mod alle ondskabs magter!

7.7.19 - jn