Forside Artikler Når moderne "lovsang" udslukker Ånden -
Når moderne "lovsang" udslukker Ånden - Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 07. Juli 2019 04:24


- "Udsluk ikke Åndens ild!"  (1. Tess. 5:19, en eng. ovs.) -

Jeg var igår til en troende slægtnings begravelse.  Hun var en berømmet sangerinde, og deltagelsen var kæmpestor.   

En ældre, kendt forkynder talte, og jeg frydede mig over den nåde, han fik til at "aflevere" et klart, Kristus-centreret budskab med en særlig betoning af nødvendigheden af en øjeblikkelig, ny åndelig fødsel.  Intet mindre.

Den vækkende forkyndelse kunne minde mig om gamle dage, da en kristen begravelse ofte fik karakter af et vækkelsesmøde med et stærkt kald til de mange uomvendte. -   Og så blev kisten båret ud.

Da oplevede jeg til min sorg et antiklimaks. Førhen ville man forlade et sådant møde i stilhed og eftertænksomhed under indtryk af evighedens alvor.  Men ikke her.  Kisten blev båret ud under en øredøvende "lovsangslarm", som havde titlen "Joyful, joyful".  Jeg selv følte mig "fortabt" i slægt med Ezra, der pga. sit folks frafald var "stum af smerte". Ezra 9:4

Min tilstand tillod mig ikke turen på kirkegården, men jeg sad igen i foyeren inden det store mindesamvær.  Dér involverede jeg mig efter det paulinske princip om spontan samtale  (smlgn. Ap.DG. 17:17), og dér var der særlig een ny kontakt, som jeg talte alvorligt med om hans sjæls frelse.  Det var som en slags "follow-up" på  begravelsestalen i kirken.

Det var ellers lagt op til et sorgløst og muntert samvær, men den vækkende Ånd og hellige ild fra budskabet i kirken var slukket.  Alle syntes dog at befinde sig godt - troende såvel som ikke-troende.
Da slog det mig med gru:   Den moderne, larmende lovsangskultur (I USA kaldet "worship") har ikke med sig den vækkende Ånd, der giver de uomvendte noget "stik i hjertet" (Ap.G. 2:37) og får dem i dyb syndserkendelse til at vende sig til Herren som dengang på pinsedagen.

O, "ve Zions sorgløse mænd,  der ... kvidrer til harpeklang  og strengeleg, men sørger ej over Josets skade." (Am. 6:1, 5-6)  dvs den åndelige tilstand i Israel og i den sorgløse, kristne  (læs: frafaldne) menighed.

7.7.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)