Forside Artikler Om at være kristen EU-borger
Om at være kristen EU-borger Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 03. Juli 2019 08:01


De nye ledere i EU kommissionen, hvor den danske Margrethe Vestager får en toppost, repræsenterer det ypperste af uddannelse, politisk indsigt og visionær europæisk forståelse.  Som kristne formanes vi til at bede for dem. 1. Tim. 2:1-5. 
.
De styrende magter er ikke onde i gængs forstand, men vil kun det gode og, som det ofte siges, "gøre verden til et bedre sted at være".  Alligevel tilhører også de en verden, som "er i den Ondes vold"  (1. Joh. 5:19).  Ja, der står, at det gælder "hele verden", altså også den politiske verden.

Dér har vi som kristne intet at gøre, og dog! Vi har vi som kristne meget at gøre dér ligesom apostlen Paulus med romersk statsborgerskab (en slags EU borger).  Han var en åndelig, men ikke politisk leder, og han formaner sine medkristne til at blive hans efterfølgere.  1. Kor. 11:1.

Min ven, præsten Ian Paisley, var osse EU-parlamentariker og talte engang paven imod i Strasbourg i 1988 til stor forargelse.  Han var den største politiske buldrebasse, jeg har kendt, men brændte samtidig for evangeliet og ønskede at blive husket som en evangeliets forkynder, men åbenbart med et særligt kald som politiker (senere premierminister).

Min gamle ven, cand.jur. Poul Madsen, der i sin ungdom havde en fuldmægtig-stilling i Socialministeriet, gik meget op i politik, og da jeg spurgte ham hvorfor, svarede han:  "Jeg er interesseret i hvordan vort land styres."  Det syntes jeg var et godt svar.

Men begge mænd, både Paisley og Poul Madsen, udfordrede mig til troskab mod evangeliet, -  selv huskes de mest som nidkære forkyndere.  Vi havde  i 1988 Paisley på besøg i vort hjem, og da blev der ikke talt et eneste ord politik, kun ord m. evangelisk indhold til fælles opbyggelse.

Thi vort kald er jo:  "Gør en evangelists gerning!" 2. Tim.4:5

3.7.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)