Troens hvile Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 11. oktober 2009 15:28


Spørgsmål:  I Hebr. 3:11, 18 og 9 gange i Hebr. 4 tales der om at gå ind til Guds hvile.  I v. 9 står der ydermere om en ”sabbatshvile”, der endnu står tilbage for Guds folk.  Nu er mit spørgsmål:  Er dette den endelige, evige hvile i Himlen, efter at vort liv her på jorden er slut – eller er der tale om en hvile, vi allerede i dette liv kan erfare som troende mennesker?


Svar:  Så langt jeg forstår Guds ord, er der tale om det sidste, dvs. en nuværende troens hvile og ikke den fremtidige Himmelens hvile.


Hebr.brevets forfatter (som vi ikke med sikkerhed véd, hvem er) drager en analogi (sammenligning) mellem de ulydige og oprørske israelitter i ørkenen, som ikke kom ind i det forjættede land med alle dets velsignelser og troende mennesker i dag, som ligeledes kan gå glip af den praktiske tros-erfaring af – ikke de jordiske , men – de åndelige velsignelser, vi ejer i Jesus Kristus.  Efes. 1:3.


Den hvile, Herren kalder ”min hvile” var altså for israelitterne i ørkenen det forjættede Kanaans land.  Se fx 5. Mos. 12:9:  ”…thi endnu er I jo ikke kommet til det hvilested og den arvelod, Herren din Gud vil give dig.”  Imidlertid havde Herren også sagt, at ”ingen af de mænd, der har set min herlighed og de tegn, jeg har gjort i Ægypten og i ørkenen….skal se det land, jeg tilsvor deres fædre” (4. Mos. 14:22-23).

 

Undtagelsen var den tros-lydige Kaleb og Joshua. -  Læser vi Hebr. 3 og 4 i sammenhæng ser tydeligt, at de ikke kom ind på grund af ulydighed og oprør  (disse 2 ord er brugt synonymt sammen med ”vantro”).
Den hvile, troende mennesker rent erfaringsmæssigt kan nyde godt af, er glæden og freden i Jesus Kristus og vide sig genstand for alt, hvad Gud har skænket os i Ham.  Det er troens hvile.  Men vi må så tilføje:  Det er – sagt mere præcist – tros-lydighedens hvile.  Vi er kaldet til tros-lydighed (Rom. 1:5) – modsat lov-lydighed.  Ligesom vantro er ensbetydende med ulydighed og oprør, er troen i disse 2 kapitler i Hebr.brevet (3 og 4) ensbetydende med lydighed.  Læs selv disse kapitler langsomt, og du vil se, at sådan forholder det sig.  Og sådan skal tro i øvrigt forstås i Det ny Testamente.


Med andre ord:  Det går ikke an at påberåbe sig ”tro”, hvis man som et troende menneske samtidig lever i bevidst ulydighed og oprør mod Guds ord.  Dette svarer eksakt til den praktiske erfaring.  Tillader vi ulydighed i vort liv, forsvinder hvilen og freden og vil være borte, indtil årsagen til den skjulte ulydighed bekendes i lyset for Guds ansigt.  Omvendt:  Er alt bragt i lyset, og vi får lov at leve under Kristi rensende blod, befinder vi os allerede i de åndelige velsignelsers forjættede land, ikke som en teoretisk trosbekendelse, men som en velsignet, nærværende erfaring med frimodig adgang til alt, hvad vor medlidende ypperstepræst, vor Herre Jesus Kristus, vil overøse os med af barmhjertighed og nåde til hjælp i rette tid.  Hebr. 4:15-16.


Dette er i sandhed en stor, stor nåde, som ikke kan forklares, men må erfares.  Problemet er, at mange troens bekendere har stor bibelkundskab om fx vor stilling i Kristus, men mangler desværre praktisk tilegnelse af denne nye stillings åndelige rigdom.  Årsagen er som oftest skjulte ting, der ikke er blevet gjort op i lydighed mod Herrens ord.


-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)