Jeg drøftede engang, som så ofte før, den  åndelige situation med afdøde cand. jur. Poul Maden, en kendt forkynder/filosof, meget "bidt" af Søren Kierkegaard.  Jeg spurgte ham, hvorfor han talte og skrev så meget om politik, hvortil han svarede:  "Jeg interesserer mig for, hvordan vort land styres."  Det syntes jeg var et godt svar, og han beflittede sig deerfor altid på at bedømme vor tid ud fra Guds ord.

Bevarer vi den rette åndelige balance?  Både valget til EU-parlamentet og til folketinget kan let få for meget tag i nogle af os, ej mindst i mig.  Jeg kan selvfølgelig sige som PM:  "Jeg interesserer mig blot for, hvordan vort land og Europa styres."  Men det er vigtigt selv at være styret af Guds ord.

Hvis vi  beder om Åndens hjælp, gennemskuer vi straks den politiske tomhed og de mørkets kræfter i, der bereder vej for den uhyggelige, sataniske konstruktion forudsagt  fx. i Åb. 13 og 2. Tess.2 og steder.  "En fornyet tro på Europa" var det begejstrede  refrain fra valgaftenen igår.

Det forholder vi os som kristne til med den åndelige dømmekraft eller "salvelse" , genfødte kristne har fået til den fornødne åndelige indsigt (1. Joh. 2:20) inden den endelige kulmination i personen Antikrist.  "Det må være herligt at være så afklaret", var ordret hvad min kirurg sagde til mig, da jeg fik lov at vidne for ham aftenen inden min bypass-operation.

Ja, det sagde han godt nok, men vort "afklarede" vidnesbyrd  er ikke statiske, kristelige teser, vi bare "kan".  Når det (dvs. vidnesbyrdet) udgår af vor mund, er det fordi vi forinden  har lyttet til det levende ord, som udgår af Guds mund.  Der står jo "udgår",  ikke "udgik" i Mt. 4:4 (altid i nutid!).  Må Herren give os ny nåde til at have et nutidigt, afklaret forhold til ordets vidnesbyrd i vor tid, som vi formanes til at kende.  (Rom. 13:11)

27.5.19 - jn