Mel.: Et trofast hjerte... (DDS 679)
Guds vingers ly, det er det sted, hvor i det skjulte, stille, jeg helt alene finder fred tæt på den sandheds Kilde, som er i Herren Jesus Krist, Hans ord er som Ham selv for visst, de ej sig lader skille!
Hans ord er ej blot poesi, men står hver dag sin prøve! Mens uvejr drager tungt forbi, højt brøler han, den løve, (1. Pet. 5:8) vi bare kender såre vel, den ondskabs drot, som mod vor sjæl med list vil ikke tøve!
Den Højeste påkalder vi til Ham vi overgiver vor trængte sjæl, som Han står bi, vor Frelser, som forbliver min styrke, når jeg selv er svag, men som i arme har behag, (Es. 49:13) og dem på ny opliver!
Dig, Gud, vi vil da vente på trygt under dine vinger, dér ingen vil til grunde gå, når stunder vi tilbringer med Herren i udholdenhed, til troen hører det jo med, o, se heri Guds finger!
Men når igen en hellig ild ved Kristi Ånd opluer, som næsten gør dig ellevild, thi du for intet du gruer, men som Guds slebne, lynets pil (Es. 49:2) utrættelig og uden hvil i nåde Han dig bruger!
21.5.19 - jn
|