Forside Artikler Den endnu ikke opbrugte langmodighed
Den endnu ikke opbrugte langmodighed Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 13. maj 2019 11:23


Der har været, ej uberettiget, spekuleret i, om vi i en socialistisk regering  får en homo-kirkeminister, der som folkekirkens chef da vil bidrage yderligere til gudsbespotteligt at trodse Guds ord og Guds ords dom over al homoseksuel praksis. Homo-svøben går sejrrigt sin gang over hele den vestlige verden.

Dommens udskydelse er ifg. 2. Pet. 3:9 et udtryk for Guds langmodighed og frelsesvije, men selv denne langmodighed har en grænse. -  Om vi får en homoseksuel kirkeminister eller fortsætter med en homoseksuel justitsminister gør i virkeligheden ingen forskel.  Så vidt jeg kan se, findes der ikke en eneste røst på Christiansborg, der advarende siger fra.

Kristendemokraterne vil i givet fald ingen forskel gøre.  De vil være tvetydige og vankelmodige ligesom deres formand og vil ikke turde kalde synd for synd og vælge at stå på Guds side i lydighed mod Jesus Kristus. 

Da jeg på et KD-vælgermøde her i Næstved, hvortil jeg var indbudt, slog til lyd for Guds ord og spurgte, om der i det hele taget var plads til Kristus, blev der nærmest hvæset imod mig med nogle fripostige ord om, at det drejer sig nu engang om politik, kultur og "værdier", og at denne politik henvender sig til alle, der vil denne politik, inkl. muslimer og ateister.

Jamen, hvordan skal vi som kristne da forholde os til folketingvalget d. 5/6?  Vi skal stadig være tilstede eller rettere:  Vi skal særligt være til stede.  For mit vedkommende med en neutral, blank stemmeseddel, men overfor mine omgivelser med et ikke neutralt evangelium, som er Guds ultimatum til en fortabt, forkvaklet generation.  Ap.G. 2:40.

Måtte vor forkyndelse være mere end bare foredrag eller følelsesudbrud, men være så meget Åndsbåren, at den også idag giver vore landsmænd et "stik i hjertet" (Ap.G. 2:37), dvs. det dødsstød, der fører til syndserkendelse indfor Gud og omvendelse til syndernes forladelse.  Denne akutte nød trænger sig mere på end noget andet her på falderebet i en ofte sorgløs kirke før Herrens komme.

13.5.19 - jn

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)