Mel.:  Et trofast hjerte, Herre min.. (DDS 679)

Se,  fra det røde tegltags ryg
mig atter hjert´ligt glæder
den lille solsort elskovssyg
nu hvor der bygges reder,
jeg her i forreste parket
kan føle, våren er komplet
med sangnæb alle steder!

Jeg selv til lovsang får ny lyst,
for vel jeg er til mode,
med våren helt ind i mit bryst
som uforskyldt et gode
vi mærker særligt her til lands,
hvor for dets flora vi har sans
på denne skønne klode!

Jeg ej misunder gods og slot,
thi jeg fik alt tilfælles
med Ham, som ej går bankerot,
og som ej pluds´ligt ældes,
i Himlen er min arv forvist
som skænket er i Jesus Krist,
i Ham jeg overvældes!

Den smukt påklædte forårsdragt
mig minder om det Eden,
som venter os i al sin pragt,
når hele menigheden
skal samles som vor Frelsers brud
langt skøn´re end hvert blomsterskud,
som glæder os herneden!

Syng solsort som du sang i fjor,
som kaldet  hid du kommer,
men om den nye, syndfri jord
med evighedens sommer
os Herrens løfte givet er,
som lille forsmag er den her,
hvor forårssolen flommer!

1.5.19 - jn