Forside Artikler Om at koge dybsindigherne ned til ild!
Om at koge dybsindigherne ned til ild! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 13. april 2019 13:43



Min klasselærer, Kaj Spelling, fra 1. klasse i 1943, blev senere en kendt børnepsykolog og intelligens-forsker.  Jeg besøgte ham nogle gange på Frederiksberg, da han var over 70 og iøvrigt dødsmærket af kræft.

Han havde læst S. Kierkegaards samlede værker (med  få undtagelser) og var selvfølgelig super intelligent.  Han sagde:  "Jeg taler ikke mere om intelligens, men blot om evner!"  Det lød mere jordnært, og vore samtaler var meget jordnære og i sagens natur også nostalgiske.

Ham savner jeg.  Jeg tror, at hvis vi skulle samtale om S.K., hvad vi osse gjorde, ville han altid evne at koge den store tænker ned til barnets øjenhøjde, - en evne, jeg er sikker på, at kloge S.K. nok ville misunde.

Om netop det med at "koge ned" den største dybsindighed til barnets fatteevne handler disse linjer som samtidig er en personlig udfordring.

Da Karl Barth, den verdensberømte, schweiziske teolog engang blev spurgt ind til det væsentlige i hans teologi, svarede han:  "Den er:

Jesus elsker alle små,
Bibelen fortæller så,
derfor også jeg vil tro,
Han vil i mit hjerte bo!"

Denne børnesang i sin helhed har jeg selv sunget med mange børn på flere sprog, ja selv på portugisisk.  Og her identificerer jeg mig gerne med den ellers svært tilgængelige Karl Barth, som iøvrigt selv var en S.K.-fan.

S.K. og Barth ville sikkert idag beklage, at de, modsat Jesus, sagde så mange vidunderlige sandheder så u-vidunderligt snørklet, for det må da have kunnet lade sig gøre meget mere enkelt.

En demagogisk statsmand, hvis navn jeg ikke vil nævne, sagde dog disse sande ord:  "Say it simple, say it often, and let it burn!"

Var det ikke det, Jesus gjorde?  Har nogens ord brændt og tændt så megen helsebefordrende vækkelsens ild som netop Hans levende ord?

13.4.19 - jn

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)