Forside Artikler Romerbrevet - "en by i Rusland?"
Romerbrevet - "en by i Rusland?" Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 12. april 2019 05:54



Hvis  ordet "Romerbrevet" nævnes idag overfor moderne kirkegængere, har de selvfølgelig nok hørt ordet, men ellers er det nærmest "en by i Rusland" uden  erfaringsmæssig relevans.  Den etablerede kristenhed satser på andre "værdier" i et religiøst katalog af følelser, socialt samvær, oplevelser, menneskecentreret religiøsitet, diffuse "åndsmeddelelser" kombineret med slet og ret renddyrket verdslighed og en letkøbt verdslig jargon.

Resultatet er, at Bibelen nedprioriteres til fordel for en mere spiselig, parafraseret (læs: udvandet) ovs. til kirkebrug,  som det uigenfødte menneske kan håndtere og jonglere med. Således opstår i  kristenheden en ny, sorgløs generation af pseudo-kristne, der i sit repertoire nok giver plads til navnet "Jesus", men ofte en helt anden Jesus.  2.Kor. 11:4.

Romerbrevet er -  ved guddommelig styrelse, tror jeg - placeret som det første brev i den apostolske samling af nytest. breve.  Det ser jeg  som en Åndens ledelse, da dette brev som intet andet brev i DNT åbenbarer, hvad evangeliet, som er Guds kraft til frelse (Rom. 1:16), virkelig indeholder i sin absolut nødvendige "læreform" (Rom. 6:17), for nok har troen bevirket "et helt nyt liv"  (Rom. 6:4), men "synden i kødet" indeni os er ikke er kemisk udryddet, men gør stadig smerteligt besvær.

Men Rom.br. forkynder også som en ny, glad højsang - tak og lov! - , friheden og befrielsen i Kristus, ikke ved en "herlig" åndsoplevelse, men ved i tro og i stilhed at lytte til, hvad Gud har gjort ved syndens dilemma i Kristus.  Men se, dette er ikke  et spørgmål om en  mental, teologisk forståelse af Rom. br. (den havde Luther jo allerede til en vis grad i sin åndelige nød som munk), men i vor hjælpeløshed og syndighed at tage imod dets helsebringende  evangelium, sådan som det bl.a. ved Guds nåde skete for mig som ung i USA, da jeg var "gået død" på min mislykkede kristendom.

Er Romerbrevet også en fjern "by i Rusland" for dig?  Det vil det ikke blive mere den dag, du i din fortabthed virkelig får brug for dets evangelium!

12.4.19 -

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)