Forside Artikler "Driv handel med dem, indtil jeg kommer!"
"Driv handel med dem, indtil jeg kommer!" Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 02. april 2019 05:00


"Der er ingen vej fremad!" Så pessimistiske er ordene fra  Storbritannien.  Demokratiet (folkestyret) har slået fejl, mens rådvildheden (Luk. 21:25)  breder sig her på kontinentet og verden iøvrigt.  Words, words, words fylder politikerne os med el. som det lyder i et af fyndordne fra barndommens tysktimer:  "Viel Geschrei und wenig Wolle!"  Frit oversat:  "Mange skingre ord uden noget at have dem i!"  Der er ingen vej fremad!

Jeg lyttede til en politisk radiosamtale , hvor der spurgtes:  "Til hvilken side skal vi vende os?  Blå el. rød blok?"  En svarede:  "Ikke til nogen af siderne, men opad!"  Det lød næsten kristeligt, men var det ikke, for så kom det:  "Måske skulle vi ty til clairvoyance?", dvs.. for at få en "synsk" clairvoyants svar på nogle uløselige spørgsmål.  Det var næppe alvorligt ment, men udtrykker måske alligevel mellem linjerne den rådvildhed, vor Frelser forudsagde vil herske i endens tid.  Altså i vor tid.

I Djævelens og hans allieredes hovedkvarter i "luftens rige" (Ef. 2:2) ligger planerne klar.  Hans sidste trumfkort vil ifg. Guds ord blive udspillet, men Gud ske lov kun som en sidste krampetrækning, før den messianske opad rettede bøn "Komme dit rige" vil blive opfyldt til punkt og prikke.

Indtil da formanes Herrens efterfølgere mht vore betroede pund:  "Driv handel med dem, indtil jeg kommer tilbage!"  (Luk. 19:13).  Findes der en  bedre måde at gøre det på end at gøre frelsens vej i Jesus Kristus kendt for andre?  Jeg tror det ikke.  Når jeg sidder i en tomanshånds samtale om  frelsens vej m. et menneske, som Kristi kærlighed har lært mig at bryde mig om, ja, så bytter jeg ikke med hverken nogen konge el. statsminister.

Jeg stod engang med en yngre missionærven fra Papua Ny Guinea foran en prægtig statue af byggekongen Christian IV:  "Han sagde med et smil:  "Du har udrettet mere end ham!"  Ganske muntert, men det er jo sandt om hver den, der vil  "drive handel" (med evangeliet) i vor sidste tid.
Jeg kommer netop fra et sådant "handelsmøde" på tomandshånd, ja, hvilket herligt privilegium!  "Mit bæger flyder over!"  (Sl. 23:5)

2.4.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)