Forside Artikler Er slaget tabt?
Er slaget tabt? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 03. marts 2019 04:19



 Ordet "frustration" er et af tidens nøgleord, som betyder "skuffelse over ikke indfriede forventninger".  Det gælder i både politik, kirke, moral, internationale topmøder, Mellemøsten, EU, - you name it!

I vor  lille, danske andedam savnes en samlende lederskikkelse, som masserne vil lytte til.  Den velskrivende forfatter Poul Hoffmann sagde til mig, før han døde:  "Slaget er tabt!" med henvisning til hans mange debatartikler, som han mere og mere følte var tomme slag i luften.

Jeg kender kristne venner, som søger et politisk svar, -  ved fx at stemme på Dansk Folkeparti el. på Kristendemokraterne el. på noget andet.  Men resultatet er igen frustration (skuffelse).
 
Sympatien for DF forstår jeg godt ud fra dets sympati for Israel.  Det er nemlig også vand på min mølle som ven af Israel, vel at mærke Bibelens og løfternes Israel.

Frustrationen meldte sig også hos mig, da jeg pludselig på TV så DF´s daværende formand, Pia Kjærsgaard, for åbent tæppe deltage i et af de modbydelige "Copenhagen Pride"´s homoseksuelle arrangementer for at demonstrere det højt besungne, danske frisind.  Også jeg blev skuffet.

Johny Noer kæmpede forgæves mod  homo-evangeliet i folkekirken og tabte 2 retssager, da homosex nu er  "stuerent", selv blandt nogle  kristne.  Jeg blev fx overrasket over at høre, at baptisternes højborg i Tølløse plus et par andre baptistkirker går ind for homoseksuelle vielser.

Trump i USA, som privat nok tror på ægteskabets hellighed mellem mand og kvinde, tør ikke af politiske grunde tale imod den homo-bølge, der skyller henover hans land og undergraver dets moralske og kristne rygrad.

Jeg kan næsten høre trosfæller kalde mig håbløs "kritisk". Men den "ære" deler jeg i så fald med Paulus, og jeg deler ikke det synspunkt hos nogle pastorer, at hans apostolske ord gælder ikke mere.  De bør skamme sig!

Er slaget tabt?  Åh nej,  det var det ikke for den ensomme Jeremias (og andre profeter) og ej heller ikke for kristne, som tager Guds ord alvorligt "med tanke på Hans (Kristi) tilsynekomst og Hans rige" (2. Tim. 4:1).

3.3.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)