”Mig blev dit ord til fryd og til hjertens glæde!”  og:  ”Dine ord blev fundet, og jeg åd dem!”  (Jer. 15:16) – ”Hig som nyfødte børn efter ordets uforfalskede mælk!”  (1. Pet. 2:2)

Hvad  er kendetegnet på,  en menneskesjæl er født på ny?  Er det ekstatiske oplevelser?  Nej.  Er det medlemskab af en kirke?  Nej.  Er det  engagement i fx et lovsangskor el. lign.?  Nej.  Er det evnen til scenevant at stå på en talerstol, fremsige en indgangsbøn el. måske endog holde en prædiken?  Nej, nej og atter nej!

En af mine gode venner herovre fortalte mig meget gribende, at han i årevis var med i sin kirkes styre, var søndagsskolelærer og altså underviste i Guds ord  uden selv at være født på ny.  Hvordan dette mirakel skete, tillader pladsen her ikke at berette om udover, at det var Herrens suveræne indgriben.
Jamen, hvad er så den nye fødsels sikre kendetegn?  Her er det enkle svar:   Det genfødte menneske spiser!  I vækkelsestider, hvor mange kommer ”med”, er det altid  afgørende for ordets forkynder at mærke, om de nyomvendte ”spiser”!  Tager de ordet til sig?  Suger de det til sig som svampe?  Er de sultne?

En sommeraften gik jeg en tur op ad en fjellskråning i Norge, hvor der græssede en masse får.  Jeg prøvede at kalde på dem ved at efterligne deres lyde.  Men de reagerede ikke på ”den fremmedes røst”.  Et får så på mig, som om det ville sige:  ”Hvor opfører du dig dumt!”  Og så bøjede det roligt hovedet ned mod det grønne græs og spiste!  Det blev en hel prædiken for mig og en probat anskuelsesundervisning.

Min åndelige søn herovre, Robert, kan anfægtes og stille ængstelige, ærlige spørgsmål.  Men hans hunger efter Guds ords sandhed er ikke bare intellektuel, men virket af Herren selv.  Han spiser!  Det var i gamle dage et sikkert kendetegn på, at der virkelig var sket noget.  Og det er det også i dag!

-jn-


4.5.09