Det er let at svare på, mener nogle.  Det er fx Jehovas Vidner, Mormonerne, Christian Science, Faderhuset el. andre grupper med diktatorisk styre.  Men det er langt mere.  Dér, hvor evangeliet om "Kristus og Ham korsfæstet" udviskes, opstår sektvæsenet.

En sådan gruppe kan nok - ja, hvor besnærende! - på papiret hylde Bibelen, Treenigheden, Jesu Guddom, Hans død, begravelse, opstandelse og genkomst og alligevel blive til en sekt (et parti), selvom deres formelle trosbekendelse er "bibelsk".

De troende i Galaterbrevet er ex på det.  Trosbekendelsens formalia var nok i orden, men så ankom "overåndelige" judaister, der som "indsnegne falske brødre havde listet sig ind for at lure på den frihed, vi har i Kristus og trælbinde os" (Gal. 2:4). Det fik apostlen op "i det røde felt".
 
Han tog et så radikalt opgør med denne  "fornyelse" (= trældom), at nogle mener, han gik for vidt.  Det mente i hvert fald en sympatisk, messiansk jøde, jeg engang blev kendt med.. Men Paulus gik ikke for vidt, selvom han af nogle bekendende kristne blev betragtet som unødig kritisk.

Der findes idag mange former for Galater-trældom, hvor evangeliets og korsets lidenskab (Gal. 6:14)  forplumres af trælbindende tillæg  til evangeliet som oftest på en besnærene og "charmerende" måde.  Jeg véd om en ung forkynder, der rejste sammen med en kendt prædikant, som forkyndte "åndsdåb" og tungetale.  Den unge mand havde en dag fået nok og sagde til ham:  "Hvis du kan vise mig i Guds ord, at jeg skal forkynde "åndsdåb",  vil jeg gøre det,  ellers ikke.  Den ældre prædikant  indrømmede, at det kunne han ikke, men tilføjede:  "Hvis jeg ikke gør det, kan jeg ikke bevare folket i en søgende tilstand."  Ak, sekterisk nonsens.
Fra min ungdom brændte dette råd fra en ældre ven sig fast hos mig: "Speak well of Christ!" eller sagt med Paulus:  "Ham forkynder vi!"  (Kol. 1:28), thi en ret forkyndelse af Kristus er det sikreste værn mod al vranglære og lurende, slavebindende sektvæsen.  O, giv agt derpå!

21.2.19 - jn