”De, som nu tog imod hans ord, blev døbt….”  (Ap.G. 2:41)

I dag blev min ”ægte søn i troen”, Robert, døbt.  Da denne korte notits også læses af mange lutherske venner, kan jeg berolige jer med, at Robert, som i forvejen ingen dåb kendte, ikke er blevet ”gendøbt”.
Men Herren har været meget nådig på denne tur.  Jeg kom herover på bar bund for 10 mdr. siden, og Herren ledte mig til en sjæl, som tog imod Kristus Jesus.  Jeg kom herover igen for 3 uger siden – igen på bar bund.  ”Herre, hvad vil du denne gang?  Og hvad skal jeg stille op med Robert?”

Et nyt venskab med en kristen nabo førte til venskab med en mindre baptist-menighed, hvor forkyndelse og gedigen undervisning er absolut i højsædet.  Der synges meget, men kun som fællessang fra fælles sangbog, hvad jeg mener er kristnes fornemste måde at udøve sang på.

I dag var Robert med mig til søndagsgudstjeneste, hvor der igen lød sund forkyndelse fra både søndagsskolen (som voksne herovre også går til) og fra selve gudstjenesten.  Robert var tydeligt berørt.  Det nye liv i ham hungrede og tørstede efter Guds ord – et umiskendeligt sundhedstegn.

Efter gudstjenesten begærede Robert at blive døbt, hvilket skete samme aften.  En vidunderlig højtids- og glædesstund, som hele menigheden tog del i.  Her har Robert nu fundet et åndeligt hjem, som jeg ser som regulært bønnesvar.  Det har med andre ord virkelig været en glædens dag, som Herren selv har beredt og skal have al æren for.  I sandhed:  ”Mit bæger flyder over!”

Både Robert og jeg føler, at dette kun er begyndelsen.  Fortsættelse følger.  Soli Deo Gloria!

-jn-

4.5.09