Forside Artikler Jakobs Gud - hvad indebærer det?
Jakobs Gud - hvad indebærer det? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 29. januar 2019 10:45


"Men Esau løb ham i møde og omfavnede ham (Jakob), faldt ham om halsen og kyssede ham, og de græd."  (1. Mos. 33:4).

Med al den nåde, Herren uforskyldt havde vist imod Jakob, kunne vi forvente, at det var Jakob, der løb Esau imøde for med et overskud af Guds nåde at omfavne sin "vanhellige" bror (Hebr. 12:16). Men det var omvendt.  Nåden kom nu til Jakob fra uventet kant.

Sådan virker  Gud også idag.  Han kan bøje kongers hjerter som vandbække, står der.  I forretningslivet, i familielivet, blandt fremmede og blandt naboer som da jeg for ikke lang tid siden faldt om og blev liggende.   En nabo på 75 rejste mig op.  Men ikke nok med det.  Nogle dage efter kom han m.  2 behagelige havestole i teaktræ, som han syntes, jeg skulle have, så længe jeg ville (men som jeg dog senere købte billigt af ham).

Mine naboer er ikke omvendte mennesker, men er tit kommet mig i møde med stor nåde.  Ikke mange dage efter faldt jeg igen foran vor gadedør, men en ung, sportstrænet pige, der var ude i en god sags tjeneste med raslebøssen, hjalp mig op.  Jo, stundom kan du opleve, at selv denne faldne jord kan være fuld af Herrens barmhjertighed.

Ofte kan jeg  kun fremstamme  "Tak for din næstekærlighed", og måske kan det være en anledning til et vidnesbyrd om Guds kærlighed i  Kristus.

Den svigefulde Jakob "kalkulerede" med at narre sin bror til at tro, at han senere ville drage med ham (kap. 33:14), men  drog modsatte vej (v.17).
 
Alligevel var Jakob så meget under nådens tugt, at han blev et levende vidnesbyrd herom og kunne senere optræde som en fyrste overfor Ægyptens mægtige hersker. Pga. Guds store nåde kaldes Han "Jakobs Gud".  Sådan har jeg selv lært Ham at kende som mit fejlende livs Klippe.  "Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste borg."  (Sl. 46:8).

I Norge fortalte de mig, at Th. Mundus holdt en hel serie af møder om "Jakobs Gud".  De fortalte, det var uforglemmeligt.  Desværre oplevede jeg ham ikke selv sådan.  Men temaet var selvsagt Guds store, store nåde.
 
I Jesus Kristus og kun i Ham og Hans nåde oplever vi Ham sådan!

29.1.19 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)