Forside Poesi En slags vårbebuder i vinterkulden
En slags vårbebuder i vinterkulden Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 26. januar 2019 13:50


Mel.:  Vi bor ej her...

Du lille solsort her i vintertiden,
i al min ensomhed du er min trøst
hos dig ej kulden lammer hos dig fliden
til virkelyst trods stilhed i dit bryst!

Du udenfor mit vindue i dig guffer
lidt tørre krummer på dit foderbræt,
ja, gid jeg din forventning ikke skuffer,
så  du kan blive både go´ og mæt!

Idag du tøvede dog med at komme,
jeg véd ej hvorfor, men først klokken tre
var ventetiden på dig end´lig omme,
måske fordi der kom en masse sne!

Se, dag for dag som vinterkulden strenges,
det langsomt går for os igen mod vår,
til denne du og jeg nok begge længes,
- da fløjter du, som bare du formår!

Blot det at se dig ved min vinduesrude
gør, at jeg vint´ren lyk´ligt holder ud,
og sådan er du, tapre ven derude,
et glædens sendebud fra livets Gud!

Du trøstens fugl, hvormed kan jeg dig trøste
udover krummer fra de riges bord?
Du næstekærligt vil mig kun forlyste
med sang, som siger mer end mange ord!
26.1.19 - jn

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)