At være miskendt af sin samtids ånder er ingen skam for nogen, som sig vånder dybt over ej at få blot lidt gehør for tanker, som tilhører evigheden, der, selvom de forstyrrer pseudo-freden, af dvale vækker os, så vi ej dør!
Hver slægtled må påny sin sandhed finde og modigt og uhildet sig besinde på, hvad der efter død og grav består! Ej folkemængden sandheden besidder, thi den har i sig selv de rækkevidder, som læng´re end vor tankeverden når!
Dog sandheden til jorderig er kommet, slet ej abstrakt og derfor ej forblommet, men blev konkret i Herren Jesus Krist! Den, som med evangeliet fremtræder i denne verden, selv på fjerne steder, vil være om Hans guddomskraft bevidst!
Har Ham, den Underfulde, du oplevet, du holder dig til, hvad om Ham står skrevet indblæst af Ånden i Guds sandheds bog! Da famler du med verden ej i blinde, da véd du, sandheden er kun at finde i evangeliets gennemlutred´ sprog!
Som miskendt lad dit adelsmærke være en god samvittighed at sætte højt i ære og stå alene, mod Guds sandhed tro! Af hjertet ynk din samtids falske smiger, men bind dig til, hvad blot livsordet siger, - lad al din salighed derpå bero!
26.1.19 - jn-
|