Med iranske venner samtaler vi fortløbende om ord fra Markus-ev..  Det er meget lærerigt, ej mindst når børnene også siger noget.  Vi lyttede igår til beretningen om Levis (Matthæus´) kaldelse dér ved toldboden og om det gæstebud, han efterfølgende havde for Jesus og Hans disciple og "mange toldere og syndere"  (Mk. 2:15).

Vi læste også, hvordan selvretfærdige farisæere blev sure over, at Jesus kunne spise med sådanne udskud, der ikke var byens bedste børn.  Men Benjamin (8) sagde:  "Jesus må da selv bestemme, hvem Han vil spise sammen med!"  Simpel barnelogik ja, men alligevel så befriende!

Bagefter tænkte jeg lidt over hans ord og på vore egne "human relations" oplevelser.  Helt urimeligt findes der kristne (og endda kirkegængere), som ikke kan tåle at være i stue med hinanden, ofte pga. latterlige bagateller.  Min kone og jeg har såmænd oplevet det på egen krop.

Da tænkte jeg på Benjamins ord.  Jesus, ven med toldere og syndere, vil gerne spise med os og siger ikke:  "Nu har du så tit gjort så mange fejl, at nu vil jeg ikke være i stue med dig mere!" Åh nej, Han bliver ikke træt af os thi ordene:  "hvor synden blev større, dér blev Hans nåde end mere overstrømmende rig"  (Rom. 5:20) - står stadig herligt ved magt i praksis.

For Jesus bestemmer selv, hvem han vil spise med.  Jeg var engang sammen med  venner fra Birmingham, hvor en af dem "spillede" alkoholiker.  Han satte sig udenfor en kirke med tilråb til forargede kirkegængerne på vej til møde.  Nogle talte endda om at tilkalde politiet.

Ved det evangeliske mødes afslutning gjorde urostifteren, som havde optrådt "under cover", sig til kende og fortalte, at han var den simple "pjalt" derude på bænken, som de i deres fromhed ikke ville vide af.

Nogle af de forargede i Birmingham forstod nok nu Jesu venskab med toldere og syndere i et nyt evangelisk lys og indså, hvem Jesus har bestemt sig for at spise sammen med!  På den uforskyldte nådes vilkår!

21.1.19 - jn