Forside Artikler Psykolog-hjælp eller Kristus-hjælp?
Psykolog-hjælp eller Kristus-hjælp? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 12. januar 2019 10:27


Jeg fik just en fascinerende bog, hvis titel er "Hvor går grænsen" (orig. titel:  "Boundaries") og er skrevet af 2 kristne psykologer.

Dens "case stories" om at respektere egne og andres grænser i fx ægteskabet, arbejdslivet og i det sociale liv kan de fleste af os genkende.
 
 Bogens forfattere er kristne og fortæller os om den rette forståelse af  Gud og Bibelen. Psykologisk set.  I et letfatteligt og "spiseligt" sprog, og dog er jeg ikke 100% hjemme i bogens budskab.

Indrømmet,  psykologer og psykiatere er i forvejen ikke min livret, kristne el. ej.  De kan være spændende nok, men deres ærinde er psykologisk hjælp til selvhjælp med udgangspunkt i  menneskets  potentiale for et lykkeligere liv i "human relations". Men altså med sig selv i centrum.

Jeg lytter til disse sagkyndige med alt, hvad de henter frem fra deres "værktøjskasser", især hvis de er kristne, men jeg savner et vidnesbyrd om en personlig Kristus-erfaring, - næret og forankret i evangeliet - , der alene kan tilføre, hvad kristen psykologhjælp ikke kan, selvom der tales om Gud og Bibelen som psykologisk indgang el. "nøgle" til et godt liv.
 
Psykologer er i sagens natur menneskecentrerede, - Evangeliet er Kristus-centreret uden know-how metoder, men gør ved Ånden Kristus levende i vor akutte nød.  Den største tjeneste, vi kan gøre hinanden er at pege på Kristus  med den trøst, vi selv er blevet trøstet med i Hans store nåde.

Som ung i USA læssede jeg engang en masse problemer af på en fin, ung medkristen (der døde som ung), som pludselig i en kærlig ånd spurgte mig:  "Have you taken it to Christ?"  Det svar har fulgt mig gennem årene.

Samme svar fik den uforløste sjæl i Rom. 7, som apostlen identificerede sig med i nødråbet:  "Jeg elendige menneske!  Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?"  Han fik ikke noget hverken psykolog- el. teologsvar.  Det lød:  "Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!"  (Rom. 7:25)

Er du fristet til at søge psykolog-hjælp?  Det har jeg ikke selv været, efter at min ven dengang spurgte mig:  "Have you taken it to Christ?"

12.1.19 - jn

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)