Det er i denne md. 60 årsiden, nøjagtigt den 1/1.1958, at den såkaldte Rom-traktat trådte i kraft og blev til EF (Det europæiske fællesskab),  forløberen for det EU, vi kender idag.

Dengang  "profeterede" den belgiske statsmand og på det tidspunkt udenrigsminister, Paul- Henri Spaak, en af EF´ fædre, om en kommende europæisk supermand, der ville kunne skære igennem som problemknuser og samle Europa med hans (supermandens) tiljublede ledelse.  Dette er endnu ikke sket, men EU tørster derefter.

Kristne bibellæsere, der i lys af Skriften prøvede at forstå "tidernes tegn" (Mt. 16:3), talte om dette og om det europæiske fællesskab som begyndelsen til "Dyret" og hans rige, som vi læser om i Åb. 13. -   Allerede i efteråret 1951 lyttede jeg som 14-årig og som helt ny i troen dybt fascineret til Th. Mundus´ mødeserie i min morfars missionshus i Wesselsgade 20 på Nørrebro, der handlede om endetidens tegn.

Også Mundus talte om en kommende "supermand", nemlig  Antikrist ligesom 1. Johs. 2:18 m. ordene:  "Antikrist kommer!" der gentages i 1. Joh. 4:3:  "Dette er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme..." Men ellers advares mod de "mange antikrister", der allerede er trådt frem.

EU tror vi har antikristelige konturer med en kommende satanisk supermand som den ultimative kulmination.  Som EU-borger, men især som kristen, vil Bibelen blive mere og mere aktuel og endnu mere fascinerende end da den for første gang åbnede sig for mig i 1951.

Paulus befandt sig også i en antikristelig union i den tids "Rom-traktat" .  Den gjorde ham dog ikke politisk polemiserende, men derimod virksom for  evangeliet.  Dette er også vort kald til lands, til vands og i luften.  "For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen", skriver apostlen i Ef. 3:14.  Thi findes der nogen større sag at samles om som kristne?

11.1.19 - jn