"... Han gik atter bort og bad med de samme ord."  Mk. 14:39. - "Dybt bedrøvet til døden." Mt. 26:38.

Jesu ensomme bedestund i Getsemane var ikke "karismatisk" opstemt med et ekstatisk overskud af begejstring.  Han bad lidelsesfuldt med de samme ord atter og atter, da Han rev sig løs fra disciplene, som stod Ham så nær.

Prøvede kristnes bønner kan have noget Getsemane over sig og ligne Davids anfægtelser i Salmernes moltoner, når han fx siger:  "Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit åsyn for mig?"  Sl. 13:2.  Ordene kan ret beset anvendes på både åndelig og legemlig nød.

Paradoksalt nok er de åndelige  ørkenstunder tit stunder, hvor Guds ord "kommer" netop lige dér el. som grundsproget siger i Luk. 3:2 : "Guds ord skete!"  (Samme ord som i Luk. 2:1:  "Men det skete i de dage...").

"Der sker så lidt", klagede jeg engang til en ældre Herrens tjener, som for længst er hjemme hos Herren.  Han svarede:  "Hvor meget skete der på Jeremias´ tid?"  Det havde jeg ikke før tænkt over, men gør det nu.

Min benådede ven i gamle dage, Th. Mundus, var i 60 års-alderen allerede ud- og nedslidt, bl.a. pga. svigtende helbred og ofte henvist til en afsides hospitalsseng. Han havde engang sagt til en sygeplejerske:  "Hvis jeg ikke kan prædike mere, vil jeg ikke mere leve."  Hun havde svaret:  "Måske du nu skal til at lytte!"  Han fortalte, at han blev hende svar skyldig.

C.H. Spurgeon, som eftertiden kaldte "prædikanternes fyrste", har skrevet og talt selvoplevet om anfægtelser.  I  ypperlige foredrag til unge prædikanter in spe taler han også om vore afmagtsstunder.    "De kommer ofte", står der i en bog med hans taler, " som en sortklædt Johs. Døber-skikkelse, der fortæller, at nye velsignelser er på vej!"

Dette forundte Herren ham som den prøvede Spurgeons personlige sjælesørger eller "sjælens Hyrde og  Tilsynsmand"  (1. Pet. 2:25).

Det gælder alle "Herrens elendige" (Es. 49:13).  Jeg er selv  en af dem.

19.12.18 - jn