Forside Salmer Evangeliets frelsesglæde
Evangeliets frelsesglæde Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 18. december 2018 13:34


Mel.:  Skriv dig, Jesus, på mit hjerte...(DDS 208, Norsk Salmebok 339)

Evangeliets frelsesglæde
ønsker Gud os at tilgå,
den i Kristus er til stede,
hvor den herligt kan formå
os at flamme op igen
til at gå til andre hen
med den gave, vi har fundet,
som Guds Søn har os tilvundet!

O, modstå den nød og jammer,
loven os påføre vil
med fordømmelsens jernhammer,
uden nåde den slår til,
men for al elendighed
Kristus Jesus for os led,
Satan har Han overmandet
ved at blive selv forbandet!  (Gal. 3:13)

Derfor lad vor glædes fylde
være, hvad Han har fuldbragt,
ingen kan os straf påskylde,
thi den blev på Kristus lagt,
renset og retfærdiggjort
går med tolderen vi bort  (Luk. 18:14)
hjem til alle vore kære
i en nådens atmosfære!

18.12.18 - jn

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)