Forside Salmer Det største, der er sket!
Det største, der er sket! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 15. december 2018 08:32


Melodi:  Nu tændes tusind julelys..  (Højskolesangbogen nr. 245).

Nu fejres der i år igen,
trods mørke over jord,
den jul, som er og bli´r vor ven
for lille og for stor!

Den handler særligt kærligt om,
hvad hyrder dengang så,
da Jesus som vor Frelser kom
til krybbens seng af strå!

Det allerstørste var nu sket,
at Gud i kød og blod
som babykonge blev tilbedt
og taget vel imod!

Det gjorde Østens vise mænd
og markens hyrder med,
ej andre drog til barnet hen
og faldt for Kristus ned!

Jeg véd, hvem jeg vil ligne helst:
Ja, det er alle de,
som Jesus modtog og blev frelst,
- den jul jeg trives i!
Julen 2018 - Jørn Nielsen

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)