Under Herrens kærlige tugt

”Men så meget større er den nåde, Han skænker!”  Jak. 4:6

Guds ord opvækker, dømmer hver en tanke,
Som stolt og egenrådigt trodser Gud,
Det tager fra os hver en redningsplanke,
Som i det ydre ser troværdig ud!

Og når det sker, vi bøjes dybt i støvet
Og sukker:  ”Ak, alt håb er ude nu!”
Vi ser, hvordan Guds Ånd vi har bedrøvet,
Vort eget hykleri bli´r os en gru!

Men dér i ordets klare lys vi finder,
At nåden i Guds Søn  ej er opbrugt!
Såsnart vi ærligt på Hans ord besinder,
Guds fred vi har som Åndens stille frugt!

Ja, anger og omvendelse os følger,
Så længe livet ej er slut på jord!
Når ingen skødesynd for Ham vi dølger,
Kan Herren nå os med sin nåde stor!

En lovisk kristendom Gud ej belønner,
Et liv i trældom er ej, hvad Han vil,
Han kærligt revser os som ægte sønner,
For Kristus os at ligedanne til!

Mit liv er mer end ”know how” og principper
Og gode levebud for dit og dat,
I Kristus jeg hver lovisk byrde slipper,
Mens jeg til Åndens værk er overladt!

-jn-

26.4.09