Forside Salmer Hans nådes svar
Hans nådes svar Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 20. november 2018 10:44


Mel.:  Min sjæl, du Herren love...  (DDS 12)

For mig det lys ej slukkes,
som er i Herren Jesus Krist,
i Ham for mig oplukkes
Guds ord, når jeg er tung og trist,
Han véd, vor skabning er kun støv
og ånden i os sløv,
men da Han os opvækker
trods dødens kuldegys,
Han derfra op os trækker,
så lys vi ser i lys,
thi aldrig Han os lægger
nedgemt og glemt på køl og frys!

Som Tilsynsmand og Hyrde,
Hans nidkærhed for mig er stor,
hvad end der er min byrde,
på Ham min hjertefred beror,
trods hvad der til os klæbe kan,  (2. Mos. 28:38)
da stadigvæk er Han
vor Frelser og Forløser,
hvis blod os løskøbt har,
vi af den sandhed øser
så rig og dyrebar,
vi nu ej mer hendøser
vi fandt i Ham Hans nådes svar!

20.11.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)