Forside Artikler "Han er bare gået en tur!"
"Han er bare gået en tur!" Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 05. november 2018 13:51




Da jeg med en gammel vens bortgang i frisk erindring fortalte mine yngste venner, hvad der sker med et troende menneske, som dør, nemlig at det går hjem til Jesus, sagde den yngste, Benjamin på 7 år:  "Ja, han er bare gået en tur!" 


Benjamins kommentar var befriende munter og fik mig til at tænke på, hvordan en gammel forkynder i min barndom forklarede os det bibelord, der siger:  "Og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, for Gud tog ham."  (1. Mos. 5:24). 


"Jo, forstår I", sagde han.  "Enok og Gud var ude at gå en tur sammen, men efterhånden var de kommet så langt væk fra Enoks hus, at Gud sagde til ham:  "Nu er vi kommet langt væk fra, hvor du bor, så nu synes jeg, vi lige så godt kan gå hjem til mig, hvor jeg bor!"


Den og lille Benjamins  "bibeludlægning" er en, man husker.


jn - 5.11.18 -

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)