Forside Artikler Forfremmet til den evige herlighed!
Forfremmet til den evige herlighed! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 03. november 2018 10:19


"... dem Han har retfærdiggjort, dem har Han også HERLIGGJORT!"  Rom. 8:30.

Gennem 7½ år var det mit privilegium at komme regelmæssigt, hver tirsdag eftermiddag, hos gamle Jørgen Thomsen (92) til bibel, sang, bøn, kaffe og samtale, som vi lidt muntert kaldte for et "stormagtsmøde" med 5 deltagere, nemlig os to samt Faderen, Sønnen og Helligånden.

Vi var p.t. i gang med Ap.G. og var sammen nået til kap. 20.  Han læste som regel det afsnit, vi skulle samtale om under Åndens ledelse, og det blev til rige og opbyggelige stunder for os begge.  "Jeg vil nødigt undvære dem", sagde han ofte.  Det samme kunne jeg sige.

Siden i sommer, hvor han pga. dehydrering var en tur på Sygehuset, var han blevet mere svækket.  Igår eftermiddag var jeg med Solfrid henne hos en afkræftet og plejekrævende mand. Men han var i rimeligt godt humør, ja endog lattermild ind imellem, og vi var enige om at køre vort tirsdags-program som vi plejer, men nogen næste tirsdag skulle det så ikke blive.

I nat el. tidligt imorges sov han stille ind, uden at nogen opdagede det.  En veninde var ellers hos ham, men det blev først opdaget, da en af plejeassistenterne kom for at vække ham.  Jeg måtte gratulere hans søn, som ringede og fortalte den glædelige begivenhed, og jeg citerede Frelsens Hærs klassiske udtryk:  "Forfremmet til herligheden!"
 
Gamle Jørgen fik nemlig præcis den bortgang, han så inderligt selv ønskede.

Nu véd han mere om Himlen end alle os andre tilsammen.  Mange rige minder sidder igen.  Vi har måske nok haft vore mindre kontroverser nogle sjældne gange, men det gode venskab og åndelige fællesskab kunne rigt bære det.  Det kom han ofte selv med et smittende smil ind på.

Ære være hans minde!
 
På glædeligt gensyn, Jørgen!

3.11.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)