Forside Salmer Frelseshåbet
Frelseshåbet Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 03. november 2018 06:31


Mel.:  Skal fri og frelst vi hist...  (DDS 649)

Giv Ham din tak og pris,
som dig så dyrt genløste,
Hans ord til frelse viis,  (2. Tim. 3:15)
lad det dig stedse trøste,
gå sådan dine mile
og und dig ingen hvile,
før du til sidst når frem
til faderhusets hjem!   (Joh. 14:2-3)

Den rejse er kun kort,
dens endemål os ægger,
og frelseshåbet vort
ej fjender ødelægger,
thi evig, rig og herlig
tilsiger Ånden kærlig
os om den Himmel hist
på grund af Jesus Krist!

Om kun en liden tid
vor Frelser os omplanter,
da endt er troens strid
hvor kraften tit dog skranter,
her falder der nok skrammer,
men selvom hårdt de rammer,
vi har ej andet valg
end troskab mod vort kald!

Vi allerede nu
har del i Kristi rige,
hvortil står al vor hu,
mens dødens frygt må vige!
Det jordiske forsvinder,
thi snart vi os indfinder
dér, hvor vi endnu mer
forvandlet Ham tilbe´r!

3.11.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)