Forside Salmer Efterårets time-out
Efterårets time-out Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 22. oktober 2018 07:30


Mel.:  Op al den ting, som Gud har gjort...  (DDS 15)

Det skønne løvets farveskær
er også til lidt nytte,
mod skadedyr det vil især
skovtræerne beskytte!

Da bli´r dem hvilen ekstra sød,
når snart dem møder kulde,
men dem dog venter ingen død,
men heller vår til fulde!

Fornægter du opstandelsen?
Betragt da skaberværket
og se, hvordan igen, igen,
den gør sig smukt bemærket!

Men største under var den vår,
da Kristus påskemorgen
ud af den mørke gravplads går,
slut var al død og sorgen!

"Vær hilset!" smiler Han til dem,
hvis sjæle var nedbøjet,
Han for dem står nu herligt frem
opstanden og fornøjet!

Hvert forår smukt mig minder om
den påskevårens glæde,
som med dens Helt og Frelser kom,
hvorfor da længer græde?

22.10.18 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)