Forside Poesi Den sidste rose
Den sidste rose Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 19. oktober 2018 07:19


Mel.:  Min Jesus, lad mit hjerte få...(DDS 217)

Du havens sidste sommerblomst,
du rose rød og blid,
du er en Himmelens fremkomst,
men slut er snart din tid!

Men endnu står du slank og rank,
jeg røres kan derved,
du kender ej til svig og pjank,
dit navn er kærlighed!

Til andagt du bevæger mig
tilbedende den Gud,
som hid dig sendte på min vej
så smuk som nogen brud!

Jeg gi´r dig derfor til min viv,
hun er din konkurrent
til alt, hvad der gi´r perspektiv
til mig som åndsskribent!

Du blomst, som alt har delt med mig,
læg på mit bryst til sidst
en rose, som tilhvisker dig:
"På glæd´ligt gensyn hist!"

19.10.18 - jn

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)