Forside Salmer Med Kristus ombord
Med Kristus ombord Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 28. september 2018 07:15


Mel.:  Vi bor ej her, vi blot hernede gæste...  (svensk melodi)

En oprørsk slægt i trods sit Gudshad dølger
i sorgløsheder udi mange tal,
fat mod dog Jesu Kristi efterfølger,
for Ham hvert knæ en dag sig bøje skal!  (Fil. 2:10-11)

Frimodig skal du derfor Ham bekende,
dit navn Han da hos Gud bekende vil!  (Mt. 10:32)
Forvent at nogle lader sig omvende,
når med Guds ord du synd´re ledes til!

Tal om hvad du i Kristus selv har fundet,
fortæl Hans frelse gælder hver især,
som er af synd og vantros lænker bundet
og inderst inde dybt ulyk´lig er!

I larm og letsind verden sig indhyller,
den er at ligne med en luksusbåd,
som synker, men alligevel sig fylder
med megen morskab støjende og kåd!

Men frelsens ark i Kristus aldrig synker
trods bølger høje, som os går imod,
Ham priser vi, og derfor ej vi klynker,
thi med ombord Han er til overflod!

28.9.18 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)