"Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave!"

"Og vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder Ham." 5:32

"Med nidkærhed længes den Ånd, som har taget bolig i os."  (Jak. 4:5, - ordret fra gr.-teksten).

Her deler jeg med dig Guds ord om Helligånden som Himlens store og kostelige gave, der er skænket hvert Kristus-troende menneske, som er blevet beseglet med denne 3. person i Guddommen.  Dette åndelige mirakel kan ikke adskilles fra modtagelsen af "evangeliet om jeres frelse"  (Ef. 1:13).  De to går hånd i hånd.

Det er  ubibelsk at tale om at have modtaget Kristus uden også at have modtaget Ånden, for "om nogen ikke har Kristi Ånd, hører han Ham ikke til!"  (Rom. 8:9).

Men, men, men... Det er een ting at have Ånden - det er en ganske anden ting, om Ånden har os - dvs.  med sit herredømme i vort praktiske kristenliv.  De kødeligsindede korintere (1. Kor. 3:1) havde godt nok Guds Ånd boende i sig (1. Kor. 3:16), men deres kødelighed og verdslighed (1. Kor. 4:8-10) - som dog heldigvis ikke var permanent (2. Kor. 7:8-11) -  bedrøvede i den grad Helligånden, at Han i praksis var blevet så pacificeret, at der udadtil ikke var den store forskel på de kristne korintere og uomvendte mennesker.  Dette var til stor skade for vidnesbyrdet.

Men som sagt fik de nåde til at omvende sig ved ægte "bedrøvelse efter Guds sind" (2. Kor. 7:10), og da kunne den iboende Helligånd igen tage over og folde sig ud.

Det gør Han fx i Apostlenes Gerninger, som vi nok hellere burde kalde Helligåndens gerninger, som jo netop er Åndens blueprint og mønster for evangeliets virksomhed.

Nogle mener, og deri er jeg enig, at Korinterbrevet om de kødeligsindede korintere er særligt relevant for den moderne, sækulariserede kirke, som godt nok kan ytre sig velartikuleret og højlydt (og hult) om Ånden og Åndens gaver, men som i praksis - og på tomandshånd - er underligt åndsforladt og tom.

Men som bekendt skal vi ikke smide barnet ud med badevandet.  Blandt "de stille i landet"  (Sl. 35:20) råder som oftest en ydmyg og fin Kristus-forherligende Ånd med den forunderlige fællesskabets glæde, som Johannes taler om i 1. Joh. 1:3-5.

"Lad jer fylde af Ånden" (Ef. 5:19), ja, lad jer!  Vi skal ikke trygle derom.  Han længes efter af fylde os - ja, med hvad?

Med Kristus og med Åndens stærke længsel efter at gøre Ham kendt gennem vore liv!

11.9.18 - jn