I forlængelse af og i "kærlig" forståelse med den modbydelige, homoseksuelle "Copenhagen Pride" har vor statsminister, som ellers har erklæret sit regeringsgrundlag for kristent, bl.a. udtalt:

"Mennesker og kærlighed kommer i mange former, og der er rigeligt plads til alle!"  Han sigter hermed utilsløret til homo-kærligheden.

Han fremhæver denne mørkets dæmoni m. ordene:  "Vi her til lands siger fra overfor kræfter, som ønsker fortidens forstokkede menneskesyn."  Altså møntet på os "forstokkede" kristne, der elsker, hvad Gud elsker og hader, hvad Han hader, inkl. den homoseksuelle vederstyggelighed, som i Rom.br. 1:27 er kaldt for både en "skamløshed" og "forvildelse".

Dette åbne oprør mod Gud og Hans evige love har gennemsyret folketinget og den nationalkirke (folkekirke), som den lovgiver for.  Det gør det meget svært, for ikke at sige umuligt at vide, hvor vi som kristne skal sætte vort kryds ved næste folketingsvalg om måske 6-7 mdr.
 
For både blå og rød blok samler sig skamløst under de homoseksuelles regnbue-banner og marcherer i takt med den ene "pride parade" efter den anden.  Man må knibe sig selv i armen og spørge:  "Ser jeg rigtigt?" når den ene prominente  politiker efter den anden fra Christiansborg toner frem på billedskærmen med den larmende, perverse vellystighed.

Ovre i USA er det ikke bedre.  Deres præsident, som ellers ikke er bange for at  løfte pegefingeren, har åbenbart alligevel ikke turdet åbent fordømme en homo-kultur, som  undergraver USA´s kristne moral.

Hvad var Paulus´ svar til sin tids homokultur som fx i Korint?  Han siger det selv:  "Da jeg kom til jer, brødre, kom jeg heller ikke og forkyndte jer vidnesbyrdet med fremragende veltalenhed og visdom, thi jeg havde fattet det forsæt ikke at ville vide af noget andet, medens jeg var iblandt jer, end Jesus Kristus og det som korsfæstet!"  (1. Kor. 2:1-2).

Findes der noget andet svar?

31.8.18 - jn