Forside Artikler Et natligt nødråb
Et natligt nødråb Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 12. august 2018 02:45


I godt 1½ time af min bedste natlige sovetid var jeg til et slags vækkelsesmøde foran TV´et med udsendelsen "Afgørelsens time", der burde være vist i den bedste sendetid, som istedet ofte bruges på  fordummende underholdningsprogrammer, - også kaldet "kultur".

TV-udsendelsen fokuserede på den grådighed, der udpiner jorden m. skovrydning, fossil energi, ja og hvordan mange mennesker dør af arsen og antrakose (nye ord for mig) ved fx minearbejde og olieudvinding. Filmen mundede ud i dybt suk over den fare, vor planet befinder sig i.

Men filmen var også optimistisk og gjorde opmærksom på, at vi idag behersker en teknologi, der i 11.time kan forhindre en akut klima- og miljøkatastrofe, hvis vi selv vil.  Og det sker forskellige steder i verden, både i USA og Kina, med opmuntrende ex på, hvordan vedvarende ren energi (sol og vind) har udkonkurreret de traditionelle energikilder.

Det lyder som et håbefuldt evangelium, men Bibelen siger noget andet:  "Verden i sin nuværende skikkelse går sin undergang i møde!"  1. Kor.7:31, og Åb. 11:18 er domsord over en egoistisk og pengegrisk slægt, der ødelægger jorden.  Dette til trods for TV-filmens ildsjæle, der oprigtigt ønsker at frelse jorden ved at anvise en vedvarende løsning på hvordan.

TV-filmen hed "Afgørelsens time" - samme navn på Billy Grahams ugentlige radioprogram, som jeg lyttede til søndag efter søndag som ganske ung i USA. -  B.G.´s forløsende budskab var meget,meget enkelt og pegede på Løsningen over alle løsninger, nemlig varig fred med Gud ved troen på den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus midt i en verden, som ikke har nogen politisk, kulturel el. teknologisk fremtid.

B.G. er her ikke mere, men det er de kristne, Jesu efterfølgere.  Vi har det samme forløsende budskab at pege på idag - men gør vi det?
-
12.8.18 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)