Forside Artikler Til katolsk begravelse
Til katolsk begravelse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 08. august 2018 17:11


"Salige I, som sår ved alle vande!"  (Es. 32:20)

Min tamilske ven,Alans troende moster blev idag begravet fra den lokale katolske kirke.  Hun kom  hertil fra Sri Lanka i januar, og jeg lærte hende at kende ud fra den kendte devise:  "Smilet er den korteste afstand mellem mennesker" plus at hun altid gerne ville bede. Sprogligt gik det kun, når Alan var tolk.

Det var dog ikke min plan at komme til begravelsen, medmindre jeg blev inviteret.  Jeg ville nemlig føle mig ret udenfor i et udpræget tamilsk selskab.  Men jeg skulle komme og blev bedt om at holde en tale ved mindesamværet efter selve begravelsen på et frit areal tilhørende kirken.   Et kæmpetræ gav  svalende skygge, og der var et dejligt tag-selv-bord.

Jeg kom i snak med bl.a. 2 unge kvinder og spurgte, om de kom i kirken.  "Nej, vi er hinduer!"  Jeg udtrykte glæde over at møde netop hinduer.  Jeg vidste godt, at der ville møde mange tamilske hinduer op.

Jeg mindede os alle om det ord, der "kom" så stærkt til mig, da mosteren pludselig ude ved stranden for mindre end een uge siden forlod os med et hjertestop.  Mit mindeord var fra Matt. 10:29, hvor Jesus talte om de små spurve:  "Ikke en af dem falder til jorden uden jeres Fader!" (ordret fra grundteksten)  Denne hjælpeløse moster var som en sådan lille spurv, der var "faldet til jorden", men dog ikke uden Gud, men i Jesu evige arme.

Og vi så fra Bibelen, at der kun er 2 måder at dø på, nemlig i Gud eller uden Gud.  Man være kirkelig m.m. og alligevel dø uden Gud.  Jeg fik sagt:  "Hvis mosteren kunne tale fra Himlen nu, ville hun sige til mig:  "Sig noget rigtigt godt om Jesus, for hos Ham er jeg, og her er godt at være!"  Ja,  valget, hvor vi skal tilbringe evigheden, skal træffes her på jorden af os.
 
Hvilket privilegium at så livets ord også på katolsk grund.  Jeg lagde mærke til, at hinduerne lyttede særligt opmærksomt, og den katolske pater gav mig flere bifaldende nik.

Dette er dog ikke en succes-historie.  Jeg må sukke med profeten:  "Hvem troede det, vi hørte, og for hvem åbenbaredes Herrens arm?"  (Es. 53:1).  Men uanset hvad, intet må afholde os fra at så evangeliets ord, "for du véd ikke, om dette eller hint lykkes!" (Præd. 11:6).

8.8.18 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)